Materialer

Trommens hovedbestanddele er træ og skind, hvilket er organiske materialer. Ved korrekt anvendelse og opbevaring vil disse materialer bevare deres oprindelige kvaliteter.

Træ

En styrke som Asketræ, men en vægt som Balsatræ: dabeat har ganske omhyggeligt valgt Odumtræet fra Vestafrika.
Odumtræet hentes i Østghana og er en blød træsort der ofte anvendes til håndlavede figurer og skulpturer. Det bløde træ er med til at frembringe den klare varme lyd der kendetegner dabeat trommer.

Alle dabeats råkedler bliver behandlet efter danske snedkertraditioner hvilket indebærer en grundig tørring –og lagringssproces på ca. 6 måneder inden kedlerne bliver formet og behandlet. Dette gør træet så stærkt og så let som muligt samt giver trommen optimal klang.
Tørringsprocessen og behandlingen af råkedlerne betyder desuden, at den færdige tromme ikke slår sig eller revner. Alle dabeat trommer er behandlede med lak indvendig og voks udvendig.

Da luftfugtigheden i Vestafrika er væsentlig anderledes end i Nordeuropa kan trommerne godt reagere på denne forskel, når de ankommer til Europa. Derfor bliver de færdige trommer yderligere lagret i Danmark i minimum 6 måneder inden videresalg, så en eventuelle reaktion er sket inden dabeat - trommer kommer til salg i butikkerne

Skind

Alle dabeat - trommer er monteret med gedeskind. Skindene fra vestafrikanske geder er kendte for deres holdbarhed på grund af gedernes benhårde levevilkår.
Skindene er håndplukkede for at sikre den perfekte tykkelse til hver type tromme. Dette frembringer optimal lyd- og spilleoplevelse. Skindene dækker både ringe og reb, så trommerne er gode at spille på for både nybegyndere og professionelle.
Dabeat bruger skind der er godkendt til eksport af Veterinarian Services Department i Ghana.


Kvalitetsstempel

Alle dabeat - trommer bliver løbende gennemtestet under selve produktionen.
Først når alle kvalitetskrav er opfyldt bliver trommen brændemærket med dabeats stempel. I praksis betyder det, at ud af en produktion på 115 færdige håndlavede trommer opnår ca. 90 trommer et stempel. Siden 2008 (3. generation) er alle dabeat - trommer serienummerede.